Familien Bertelsens efterår 2005

Efteråret 2005 har været varmt, hyggeligt hektisk og dejligt. Det allerbedste var, at vi startede sensommeren med at få en fætter Troels, som er ualmindeligt kær.
Men her følger en række skønne billeder af alle ungerne i Rågeleje og deres eskapader i efteråret 2005

Troels
1. august blev vores fætter Troels født. Han er vældig kær og vi glæder os fantastisk til at nusse ham og hyggedrille ham så længe han er den mindste. Vi har jo en del fætre og kusiner nu. Troels på 5 måneder, Dagmar på 9 måneder, så er der os (Martha på 1 år og Axel på 4 år) og den største er Bertil på 8 år. Det var da ikke dårligt sådan at blive 3 stk flere bare på et år.... 
Martha videregiver vigtige strategiske informationer.
Søskende i galop
Morfar blev 60 år i år. Da vi kom hjem fra en dejlig fest i Dønnevælde, mente Axel og Martha, at de lige skulle have løbet lidt krudt af sig, så de tog en gang et-tagfat gennem stuen og gangen. Martha på 9 mdr høvlede afsted i gåvognen og Axel mosede rundt på sin politimotorcykel. Det var dog oftest Martha, der var hurtigst...!
Bogormen Martha
Nysgerrig som en slagterhund, det er hvad hun er. Ikke så snart blev hun mobil før hun var ovre i bøgerne. Godt skjult under vasketøjet gik hun i gang med den tungere litteratur. Man er vel ikke sin mors datter for ingenting....
Kan selv - vil selv
Martha vil helst selv - især når det gælder mad og drikke. Det er ikke altid forældrene er helt enige i hendes vurderinger, da det er dem, der skal tørre op bagefter, men vi har ikke det store valg. Martha peger på det hun vil have og siger meget gnavne lyde indtil hun får det i hånden. Her demonstrerer hun for første gang hvor dygtig hun er til at drikke af drikkedunken selv... Hun er her 9½ måned
Og så er der lige det med maden... Jeg nævner blot skåle med ris og pasta, brød med krummer over hele huset, for ikke at tale om det sidste hit: Clementiner. Martha elsker clementiner, men spiser dem helst selv og uden skind. Hun suger saften ud af dem og fedter rundt med resten. Det er en sand fornøjelse (for hende..) Martha er her 11 mdr.
Se flere spisebilleder på fødselsdagssiden.
Hyggemås
Martha er og bliver en hyggefryns. Alt, der er blødt skal krammes og nusses. Her går det ud over en dyne, hun har neglet i barnevognskassen.
Let på tå
Martha begyndte at kravle (med sin helt egen teknik, magen til den Axel brugte...) da hun var 9-10 mdr. Samtidig rejste hun sig meget op og vil generelt helst gå rundt med nogen i hænderne. Fra hun var ca 11 mdr. begyndte hun at går rundt ved at holde fast i ting. Hun går helst på tæer, men kommer mere og mere ned på fodballerne. Til sin fødselsdag tog hun et par skridt, men hun bryder sig helst ikke om at slippe vores hænder. 
Søskende
Som regel får Coockie ikke lov til at komme ind på storebrors værelse. Han er øm om sine ting, og vil ikke have, hun roder i dem. Men en sjælden gang får hun lov, som denne gang i november, hvor Axel belærte Martha om togbaners lyksaligheder.
Axel 4 år
Axel blev 4 år den 27. september. Det var en dejlig dag med masser af gaver, gæster og godt vejr. Der kommer flere billeder fra denne dag senere, men her ser I Axel få morgenens første gave endnu før han har fået tøj på.
En spidermanreol til cd-er og nips og en ghettoblaster til værelset!!!
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE